Jannick

Maya Bay - eller bare The Beach!

Solnedgang paa Ko Tao

Thailand er virkelig smukt og fantastisk og fyldt med fedt byliv for os unge mennesker. Men lige saa idyllisk, smukt og fedt som bountyoeerne er, lige saa aekelt og frastoedene er Thailand naar man rammer den kedelige turistpakke som hedder koebesex. Thai pigerne goer alt for at faa ens opmaerksom og ikke mindst ens penge - gamle maend fra vesten - fra Danmark, gaar haand i haand med den unge thaipige.

Men foer vi oplevede dette var vi paa den fede oe, Ko Tao...

Mandag d. 13 april fejrede Thailand deres nytaar, Songkran. Det fejrer man hernede med en kaempe vandkamp. Alle gaar rundt med en lille spand med vand, en vandpistol eller har en vandslange som de sproejter de forbipasserende med. Det er simpelthen umuligt at holde sig toer den dag. Specielt de lokale boern goer sit til at alle turisterne inkl. Henrik og Jeg blev totalt vaade. Saa derfor koebte vi en vandpistol hver saa vi kunne vaere med i festilighederne som fortsatte natten ud til beach party's.

Ko Tao er fyldt med koraler og mange fisk meget taet paa stranden paa op til en halv meters dybte. Det udnytter vi med snorkeludstyr og plasker rundt i det varme vand, som sniger sig over de 30 grader. Vi har endnu ikke proevet at gaa kolde op af vandet. Laekkert, laekkert..

Torsdag d. 16 begyndte Henrik og Jeg paa Advance dykkerkurset, som udvider vores Open Water certifikat til 30 meters dybte. Under kurset har vi vaeret paa fem dyk. Vi startede med at leje undervandsscootere og fraesede rundt i bedste James Bond stil under vandet. Fed oplevelse! Vi har haft et enkelt navigationsdyk og dykket om aftenen, hvor det var helt sort, saa vi kun kunne se hvad vores smaa lygter viste os. Fredag morgen stod den saa paa dybdedykket, hvor vi var nede paa 30 meters dybde. Den stoerste forskel paa denne dybte var at farvernerne begynder at forsvinde, men en oplevelse at vaere saa langt nede under vandets overflade. Der er omkring 15 meters sigtbarhed og der er masser af ting at se paa. Fra livlige koraler til farvestralende fisk.

Loerdag besluttede vi os for at vi ville springe fra klipper. Stedet hvor man Cliff jumper fra ligger paa den modsatte side af Ko Tao. Og det var i sig selv en stoerre opgave at finde en der gad at koere os - de fleste firehjulstraekkere ville simpelthen ikke koere ad de svaert fremkommelige veje. Men til sidst fandt vi en firehjulstraekker vi kunne hoppe op paa ladet af. Vi tog afsted med tre andre fra dykkerholdet ad bumlede og ufremkommelige bjergveje gennem en lille jungle til oestkysten. En lille oase med stejle klipper, det klareste vand og absolut ingen mennesker var hvad der moedte os. Vi sprang fra 13 meter og tog den paa hovede fra 10 meters hoejde.

Efter 8 gode dage paa Ko Tao forlod vi oeen, der har braendt sig fast som en super hyggelig og fed oe. Vi tog faergen til charterferie-oeen Ko Samui, som ikke gjorde det bedste indtryk paa os. Der var mange Ladyboys og gamle vesterlaendinge med deres unge "koebe"-toeser, saa vi noejedes med to overnatning paa oeen. Vi brugte soendagen paa at ligge paa stranden og leje vandscootere og saa Big Buddha.

Mandag d. 20 forlod vi oestkysten til fordel for vestkysten, hvor foerste stop var Ao Nang i Krabi. Vi lejede en scooter hver og koerte rundt og saa lidt at omraadet. Dagen efter tog vi paa 4 Islands tur med Longtail baad til Poda Island, Chicken Island, Tub Island og Phra Nang Cave. Vi holdt stop paa de forskellige oeer, badede og gik lidt paa opdagelse. Det var en sindsyg flot tur og med det klareste vand. Princess cave.

Poda Island

Chicken Island

Phra Nang Beach

[b]Phi Phi[b]

Onsdag tog vi baaden til Phi Phi oeerne, der maa siges at leve op til navnet som paradis paa jorden. Vi slog os ned paa H.C. Andersen hotel midt i Ton Sai by der ligge paa den smalle strandtang i mellem de to klipperoeer der udgoer Phi Phi Don.

Phi Phi er en lille bounty oe, som domineres er backpackerne i 20'erne. Og det maerkes. Om dagen byder oeen paa hygge og afslapning. Naar moerket falder paa, bliver det en lille partyoase, med musik i gader og barerne og diskotekerne logger med gratis buckets omkring midnat. Naar stederne inde i Ton Sai village lukker ned ved 1-tiden soeger menneskemaengden mod stranden, hvor to store barer/diskoteker soerger for solide strandfester. Reagga-bar, en spytklat fra vores hotel, har vaeret fast inventar i de tidlige nattetimer. En boksering placeret midt i det store lokale soerger for god underholdning. Foerst paa aftenen er det lokale Thai'er der Thai Bokser i opvisningstilen. Senere paa aftenen er det turisterne der udfordrer hinanden. Med hjelm og beskyttelse gaar de i ringen og kaemper til stor underholdning for os andre.

Vi var fem dage paa Phi Phi-oerne og det er blevet en stor favorit hos Henrik og Jeg. Phi Phi er kaendt for sin storslaaede natur og ikke mindst den legendariske Maya Bay hvor storfilmen The Beach blev optaget. Torsdag tog vi afsted paa en halvdagstur for at opleve dette. Vi var en 8-10 mennesker i en longtail baad, hvor vi snorklede forskellige steder omkring de to oeer, Phi Phi Don og Phi Phi Leh. Koralerne med de mest farvestraalende fisk ligger helt op til en halv meter fra overfladen, saa det foeles som at svoemme i et kaempe akvarie. Det foerste sted vi snorklede, kastede vi lidt ananasskraeller ud. Det loggede en stor stime af flotte fisk til, saa man havde rundt om hele kroppen. Der har vaeret flere hundrede fisk paa hver kubikmeter.

Udflugten boed ogsaa paa et besoeg paa Monkey Beach. Men skuffelsen var til at tage at foele paa, da der ikke var en eneste abe i miles omkreds, saa vi kom hurtigt i vandet for at snorkle. Mens resten af baadens passagerer laa med roeven i vejret fik vi oeje paa aberne oppe paa land. En flok kajakker havde logget aberne frem fra deres skjul. Henrik og Jeg svoemmede ind til kysten for at stille nysgerrigheden. Her var der en 20 aber som loeb paa stranden for at logge lidt mad ud af turisterne. Vi satte os ned paa stranden for at se paa aberne med lidt afstand. Pludselig rejser Henrik sig hurtigt op og bevaeger sig vaek, men jeg opfatter intet foer jeg maerker to haender og dertilhoerende kloeer i min ryg. Jeg kigger mig over skulderen og ser til min forskraekkelse at det er en abe der har taget fat i ryggen paa mig. Hehe.. Jeg flyver op og loeber ud i vandet. Henrik derimod vaelger en anden taktik med et staa helt stille. Men i mellemtiden har aben, der havde fat i mig raabt og skreget paa sine venner. Saa foer Henrik ved af det er han omringet af tre aber der river ham i benet og den ene saetter taenderne i benet paa ham og bider ham saa der gaar hul. Ikke skide godt naar aberne paa Monkey Beach er kendt for at have rabbis. Efterfoelgende maatte Henrik paa hospitalet og er i gang med at tage fem rabbis vaccinationer.

Vi fortsatte med snorklingen inden vi kom til et af dagens hoejdepunkter - Cliff Jumping. Paa Ko Tao sprang vi i vandet fra 13 meter, saa da vi saa vi kunne goere det samme paa Phi Phi, men fra 18 meter i stedet, maatte det selvfoelgelig proeves. Der var godt nok langt ned, skal jeg hilse og sige. Vi tog videre til Maya Bay, men fra den modsatte side af klippeaabningen. Her svoemmede vi ind til klipperne og gik i gennem skoven til vi kom til den storslaaede strand. Her var helt vildt flot, men solen var desvaerre daekket af skyerne, saa her ville vi tilbage til en anden dag. Ellers besoegte vi Viking Cave og Pileh Lagoon inden turen gik mod fastlandet igen.

Phi Phi er ikke kun kaendt for sin storslaaede natur over vandet. Havet omkring Phi Phi-oeerne er en af Thailands bedste dykkerdestinationer, og koralrevene ligger lige ud fra kysten. Derfor tog Henrik og Jeg paa dykkertur fredag formiddag, hvor vi fik to dyk. Igen var sigtbarhedern rigtig god, og det medfoerte utrolige smukke koraler og fisk. Der var dog rigtig meget stroem under vandet, saa meget at man ikke kunne goere andet end bare at lade sig flyde med.

Nogen dage med overskyet vejr blev soendag afloest af en skyfri himmel. Saa hen mod eftermiddag lejede vi en longtail baad og tog igen til Maya Bay. Denne gang ankom vi fra den modsatte side og sejlede igennem de store klippevaegge og ind i den fantastiske lille lagune. Vi havde hoert fra nogle andre der havde vaeret der tidligere paa dagen, at stranden var fyldt til bristepunktet med mennesker og baade. Men til vores store glaede laa der kun faa longtail baade og vi talte ikke flere end 20 mennesker paa stranden. Vandet var helt lyseblaat og sandet fint og lyst. Det er unaegteligt den flotteste strand vi har besoegt.

Efter nogle timer paa The Beach satte vi kursen mod Phi Phi Don igen hvor vi gik mod toppen af oeen til et viewpoint. Her var der spaekket med mennesker for at faa udsigten over Phi Phi i de sene eftermiddagstimer, og det var da ogsaa umagen og sveden vaerd.

Mandag d. 27. april forlod vi Phi Phi og tog til Phuket. Vi slog os ned i Patong paa den danske restaurant, Grill House, der har to vaerelse som de udlejer. Phuket staar i skarp kontrast til bountyoeen vi lige kom fra. Her i Patong er det mere normalt at se en gammel vesterlaending med sin unge thai dame frem for at se et rent thai - eller vesterlaendingpar.

Vi brugte tiden i Phuket paa Paradis Beach og Laem Singh Beach. Sidstnaevnte en naermest hemmelig strandlagune man kommer til til fods af lange trapper igennem en jungle. Tirsdag aften var vi til Thai Boxing. Naar det gik vildest for sig stod de lokale samlet paa tribunen med deres pengesedler viftende i luften, klar til at goere deres indsatser. De hujede, raabte og klappede naar deres favorit fik et godt slag eller spark ind. Alt synes tillads i denne sport. Her slaas og sparkes. Her bruges albuer og knaeer til at tilintetgoere modstanderen.

Onsdag aften moedtes vi med Julie Carlsen, som er guide her paa Phuket, paa restauranten On The Rock i Kata. Efter en god middag paa restauranten der ligger ned til vandet tog vi til Patong - Bangla Road. Her siges at vaere omkring 1000 Gogobarer - og det maerker man i saerdeleshed: Alt er til salg og alt kan koebes for penge. Thaipigen fra rismarken i nord er ude efter penge - den ensomme mand fra vesten er ude efter kaerlighed og sex. Overalt paa barerne og diskotekerne sidder gamle aekle vesterlaendinge omringet af unge letpaaklaedte thaipiger, som var det fluer paa en lort. Man vaemmes. Det er klamt. Det er desvaerre turiskpakken der foelger med og ingen gaar fri. Bare den aften blev vi hver i saer taget fem gange i skridtet og maatte slaa haanden vaek mens thaitoesen sagde: "Baby I love you, Love you long time, Handsome man osv." Det er klamt. Det er ubehageligt. Det er bare pisse frastoedende.

Med disse oplevelser i mente er der ingen tvivl - Ko Tao og Phi Phi er de to fedeste steder vi har vaeret i Thailand og klart endnu et besoeg vaerdigt.

Nu staar jeg i Singapore lufthavn og har snart fordrevet 13 timers ventetid. Timeglasset er loebet ud. Desvaerre. For det har vaeret fire fantastiske maaneder med oplevelser, kultur og kammeratskab. Jeg kunne blive ved.

Lidt status:
121 dage er gaaet. 90 dage med hoejskolen i Vietnam og Australien, hvor 13 var paa egen haand i de to friuger paa Easy Rider og til Cairns. 7 dage helt alene i Singapore og Kuala Lumpur. 24 dage med Henrik Kjoeller i Thailand.
Jeg har vaeret oppe i 13 forskellige fly og koert adskillige timer i bus og sejlet med baad.

Tusind tak til alle der har laest og fulgt med i min rejse

Saa blev det den 7. april, dagen jeg havde set frem til da Henrik kom fra Danmark og moedte mig i lufthavnen i Bangkok. Vi skal nu rejse rundt sammen i Sydthailand ind til turen gaar hjemad d. 2. maj.

Vi tog ind til byen og fandt et guesthouse paa den legendariske Khao San Road, efter en frokost, hoerer vi en genkendelig stemme i baggrunden, som siger "hva fanden laver I her?", det er Petrine, som rejser rundt sammen med Solveig (begge nogle vi kender fra gymnasiet). Saa dem fik vi en lille snak med. Sjovt at vi skulle stoede paa hinanden i Bangkok.

Khao San Road er backpackernes gade - en gade fyldt med liv og aktivitet. Om dagen er det en livlig handelsgade med smaaboder og gode gadekoekkener - om aftenen omdannes det til en stor party gade. Efter et smut i Patpong, som selvfoelgelig lige skulle opleves, var det her paa Khao San Road at aftenen blev brugt. En rigtig fed gade.

Dagens overvejelse for Henrik og Jeg var om vi skulle tage nordpaa til Chang Mai eller sydpaa til Ko Phangan. Der var dog ikke den store besvaer med at finde en loesning - d. 9. april var der fuldmaane og det betoed at tusinder og atter tusinder ville valgfarte til Ko Phangan og feste loes natten lang. Saa vi skyndte os at bestille billetter og overnatning, som der ikke var det store udbud af.

For at naa Full Moon Partyet skulle vi allerede afsted fra Bangkok d. 8. om aftenen, saa vi brugte dagen indtil aften paa sightseeing i byen. Vi fangede en Tuk Tuk, som koerte os rundt til de forskellige sevaerdigheder - En raekke templer, jeg ikke husker navnet paa og en meget stor og hoej Buddha. Vi tog videre til Wat Po, der er Thailands stoerste tempelkompleks og huser mange Buddhaer. Den mest kendte er den hvilende Buddha, som er 46 m i laengden og 15 m hoej.

Da klokken slog 18 gik turen i bus mod Koh Phangan. Efter 19 timers transport - herunder 5 timers sejlads, og en god soesyge tilfoelge, naade vi langt om laenge oeen. Vi kom op paa ladet af en taxa, de saakaldte songthaew, og koerte ad bumbede uasfalterede veje til vores bungalows. Paa denne tur begynde det at styrte ned, og det blev det desvaerre ved med indtil sidst paa aftenen.

Efter den lange transport, havde vi set frem til en dukkert i Thailandbugten, og det var virkelig laekkert. Klart og koboltblaat hav med koraler over det hele, og saa er vandet rigtig varmt. Saa varmt at man aldrig bliver kold.

Moerket faldt paa og vi begav os mod Full Moon Partyet, der laa paa en strand 5-10 min. gang fra vores bungalows. Her moedte os vildt mange mennesker. Tusinder og atter tusinder, som fyldte den lange strand ned til vandkanten. Med deres Bucket (spand med sprut og redbull) i haanden dansede de loes i sandet og i vandet. Det var rigtig fedt! Vi fandt ud af at vi havde vaeret heldige med at finde et sted at bo, for flere var taget til oeen uden noget sted at overnatte, saa de maatte sove paa stranden. Men paa trods af vi havde vores bungalows blev kl 9 om morgenen foer vi kom i seng efter en lang dukkert i det varme vand. Det gjorde da heller ikke noget at bungalows'ene ikke blev fuldt udnyttet, for de var ikke meget andet en lidt bambusblade, en raekke store aedderkopper og mange myggestik tilfoelge.

Loerdag d. 11 tog vi videre til Ko Tao, der ligger halvanden times sejlads fra Ko Phangan. En lille perle kaldet Turtle Island pga. oeens form og den frodige vegetation med palmer og regnskov. Paa Ko Tao handler det i hoej grad om dykning og hyggelige beach party's. Intet andet sted i verden laerer saa mange at dykke som paa Ko Tao. Vi bor paa et dykkerresort hvor Henrik tager Open water certifikatet og naar han er faerdig tager vi sammen Advance kurset, der betyder at vi kan dykke ned til 30 meter.

Regnen er holdt op og det holder toert dagen lang med sol fra en skyfri himmel. Saa timerne hvor Henrik har dykket har jeg brugt tiden i vandet paa den laekre strand i Hat Sai Ri og oplevet lidt af oeen. Hat Sai Ri er en vildt hyggelig og livlig by 5-10 min. gang fra os. Langs stranden ligger den ene restaurant og bar efter den anden, hvor det er umuligt ikke at indtage aftensmaden uden havudsigt paa terrasserne ned til vandet. Her er gang i den om aftenen, men det bibeholder stadig den hyggelig og afslappede stemning. Det her er paradis!

Jeg sagde farvel til Singapore og ankom til Kuala Lumpur loerdag d. 4. Varmen slog mig som en haard lussing i ansigtet og sveden dryppede af mig. En fem minutters gaatur fra togstationen til mit hostel i Chinatown medfoerte en bladdervaad t-shirt. Men snart blev sveden afloest af regn og atter af regn. Og naar det regner hernede, saa styrter det virkelig ned. Men ellers er Kuala Lumpur en spaendende og farvestraalende storby og et samfund med mange forskellige racer og religioner

Sidst paa aftenen moedtes jeg saa med Jeppe, paa en bar ved hans hostel og fik nogle Carlsberg oel. Vi boede kun 3 minutter fra hinanden. Det var hyggeligt at moede en man kendte lidt. Vi fik ogsaa en lille forsmag paa hovedstadens mange maerkelige mennesker, som vi de foelgende dage skulle stoede paa. Fra Ladyboys-tjenere til mopsede saelgere og snaksalige tandloese taxachauffoerer.

Formel 1 cirkuset var i Malaysia og Grand Prixet skulle koeres soendag d. 5, saa vi taenkte det ville vaere en stor oplevelse at overvaere. Saa Jeppe og jeg tog toget til 'hovedbanegaarden' og hen til billetkontoret. Der var stadig billetter at faa, men priserne var noget dyre. Ekspedienten spurgte om vi var studerende, og det var vi da selvfoelgelig. De skulle saa se studiekort, saa vi kunne bevise at vi var det. Jeg viste dem mit koerekort og udgav det for at vaere mit studiekort til universitetet, og det hoppede de heldigvis paa. Saa vi fik nogle billige billetter til eftermiddagens raes.

Banen ligger i Sepang, en times koersel fra Kuala Lumpur, men grundet trafikken tog turen det dobbelte. Vi havde pladser til graestribunen, hvor der var masser af liv. Der var mange boder langs tribunen, hvor vi kunne koebe kolde Carlsberg, ris og kylling.

Starten gik kl. 17 med en oeredovende larm og faa meter fra os tordnede formel 1 bilerne rundt i svingene. Det var stort. Vejret var straalende og meget varmt, men halvvejs inde i loebet, viste Malaysia sig igen fra sin vaade sige og aabnede sluserne for vand. Paa kort tid stod der saa meget vand paa banen at bilerne rutchede rundt og arrangoerne maatte afslutte loebet. Der var laenge usikkerhed om udfaldet, og graestribunen var i mellemtiden omdannet til en kaempe mudderpoel og foderne gik i til anklerne, men efter en lille times ventetid udraabte de britten Jason Button som vinder af det kaotiske loeb.

Mandag d. 6, tog Jeppe og Jeg paa lidt rundtur i byen, saa vi havde set lidt af byen inden turen gik videre. Det foerte os forbi nogle indkoebscentre i Golden triangle, det centrale marked i og en tur op i det 421 m hoeje Kuala Lumpur tower. Ved det hoeje taarn, var der tilknyttet en lille zoo og en vinterpark.

Vi tog videre til hvad der om noget er Kuala Lumpurs varetegn - Petronas Towers eller blot kaldet Twin tower. Disse to tårne rækker 452 m i vejret og var i mange år verdens højeste bygninger. Det er to virkelig imponerende bygninger der lyser op i den moerke aften.

Vi stoppede en taxa og spurgte om han ikke kunne koere os til en udgikspost, saa vi kunne faa nogle billeder af de enorme taarne. Det var en tandloes mand midt i fyrrerne. En rigtig verdensmand. For en slik ville han vise os rundt i byen i en time.

Han viste os forskellige bygninger og tog os med op til et kinesisk tempel med udsigt over byen. Men det var nu ikke det der gjorde turen speciel - det var den tandloese mand. Naar han snakkede var det et raabende turist-engelsk, og da Jeppe fortalte ham at han lige havde vaeret i Thailand lyste han op og fortalte om hvor billige og goder ludere der var i Thailand. Det var meget billigere end Malaysia, saa det var paradis i hans oejne. Han snakkede en masse paa den tur og vi kunne ikke andet end at grine hoejtlydt af den tandloese og maerkelige mand. Men, ja.. Man skulle nok selv ha' vaeret der for at forstaa morskaben.

I naerheden af hvor vi boede laa the Night market. Ved 18-tiden koerer de forskellige saelgere deres boder ind i gaderne og omdanner det til et stort marked. Her fik vi handlet de sidste ting, nogle urer og sko, inden turen gik videre. Saelgerne har kun et eksemplar af skoene, saa hvis man skal have en anden stoerrelse kalder de over walkie'en til deres hjaelpere som kommer koerende paa deres knallert med den rigtige stoerrelse.

Tirsdag d. 7. gik turen saa videre - for midt vedkommende Bangkok og for Jeppes London. Jeppe havde dog desvaerre set lidt forkert paa sin billet og byttet om paa AM og PM, saa flyet var allerede floejet og han maatte ofre en ny flybillet til dagen efter. surt, surt.

Fra Sydney til Singapore floej vi med verdens stoerste passager fly, Airbus 380, der for nyligt blev sat i brug. Et kaempe fly med to daek og plads til over 800 passager, hvis man indretter det til oekonomiklassen. Men det har Singapore Airlines ikke valgt. De har brugt pladsen paa kaempe suiter saa de rige folk kan faa sig en lur i luften. Vi maatte dog noejes med Oekonomiklassen, som alligevel havde store skaerme i saedet foran os, saa jeg kunne se nogle film.

Da vi naaede Singapore var tiden inde til at sige farvel til de andre fra hoejskolen. Efter tre mdr var det lidt vemodigt og med en klump i maven.

Herfra fortsatte jeg paa egen haand i Singapore. Da jeg ankom sent om aftenen til Singapore, var eneste mulighed for overnatning et fint hotel, med kaempe seng og karbad. Det var nu meget laekkert, men ogsaa lidt ensormt og maerkeligt at jeg nu var helt alene, efter at have vaeret omgivet med mennesker hele tiden. Men de foelgende dage foelte jeg en stor frihed og det var rigtig fedt at jeg kunne goere lige hvad jeg ville og ikke skulle tage hensyn til andres behov og oensker. Samtidig kom jeg nemt i kontakt med andre paa de steder hvor jeg boede, saa det har vaeret en god oplevelse at rejse lidt rundt alene.

Torsdag, d. 2. maj tog jeg en af de 21.000 taxaer, som er i Singapore, ind til centrum, hvor taxachauffoeren anbefalede mig et hostel i det indiske kvarter. Saa det tog jeg. Her sov jeg sammen med 30 andre i et stort rum.
Jeg brugte resten af dagen i det muslimske omraade paa markeder og i elektronik centre og proevede at vende mig til den enorme varme og luftfugtighed. Elektronik er den helt store handelsvare i byen, hvor der omkring Little India, hvor jeg bor, er 3 store centre paa stoerrelse med Fisketorvet og Fields. Hvert center og har sit speciele - det ene havde 8 etager med hundredvis af butikker kun med kameraer og telefoner, et andet kun med computere.

Fredag tog jeg paa sightseeing i storbyen. Singapore rummer flere forskellige kvartere i byen, som faar en til at foele at man bevaeger sig i forskellige lande. Jeg startede i Chinatown. Paa det centrale marked faldt jeg over slagter afdelingen, hvor man bl.a. kunne koebe levende skildpadder og froer til aftenens middag. laekkert, laekkert.

Jeg tog videre til det lukserioese Orchard Road, som stod i stor konstrast til de kinesisk pyntede gader og kinesisk inspirerede huse og templer i Chinatown. Det var et spring fra gademarkeder til enorme og lukserioese indkoebscentre, 5 stjernede hoteller og luksus biler. Det emmer simpelthen af rigdom. Paa min 2 km lange gaatur igennem kvarteret kom jeg forbi 10 storcentre paa stoerrelse med Fields med alle de dyre maerker.

Jeg tog metroen ud mod kysten, hvor jeg lagde vejen forbi det kendte Raffles hotel. Gik videre til Esplanaden og Singapors kendetegn, loeven, Merlion.

Da jeg naaede ind til Boat Quay, med de enorme Skylines, kom en tysker hen og spurgte om jeg ville filme ham med hans kamera. Med Skyskraberne i ryggen dansede tyskeren aandsvagt rundt i et halvt minut. Meget skaegt! Han rejste jorden rundt alene og ville lave en film til youtube klippet sammen over alle storbyerne han besoegte. Det var en af de sjove ting ved at gaa rundt alene.

Efter aftens mad paa Boet Quay - minder om nyhavn - besluttede jeg mig for en kulturel lektion, saa jeg besoegte Asian Civilisation museum, som faktisk viste sig at vaere interesant.

Sidst paa aftenen, inden jeg var paa vej i seng, gik jeg paa nettet. Her havde Jeppe - en af de tre gutter vi flere gange moedte i Vietnam - tilfoejet mig. Jeg skrev i min toptekst at jeg tog til Kuala Lumpur dagen efter. Han loggede tilfaeldigvis paa og saa dette og skrev til mig. Det viste sig saa at vi skulle vaere i Kuala Lumpur i de samme dage, saa vi aftalte at moedes til en oel aftenen efter.

OL-byen, Sydney, med den danske akitekt Joern Utzons Operahus som varetegn, var sidste stop paa hoejskoleopholdet. Vi ankom til Sydney loerdag aften efter en flyvetur fra Cairns.
Sydney er en storby, med ca. 3,5 mil indbyggere fra et hav af forskellige nationer. Specielt asiaterne er kraftigt repraesenteret og udgoer en stor procentdel af befolkningen. Sydney er ogsaa byen hvor englaenderne placerede deres straffefanger tilbage i 1788 paa det ubeboede sted og lod dem bygge byen op.

Soendag fik vi en city rundtur i bus, som bl.a. foerte os forbi Habour Bridge, Operahuset, Klipperne ved Sydney habours indsejlingen og de forskellige bydele. Eftermiddagen blev brugt paa en rundtur i det Joern Utzon designede Operahus, der er den mest kendte bygning i verden. En spaendende rundtur der forklarede de problemer der var skyld i at han forlod jobbet og senere blev taget tilbage.

Mandag gik turen mod Blue Mountain, to timers koersel fra Sydney. Da vi endelig naaede frem, var der en saa tyk taage at der kun var faa meters sigt og man kunne absolut ikke se nogle bjerge. Men efter en kaffepause, lettede taagen lige saa stille og vi begav os ud paa en to timers trekking-tur ned af Blue Mountain, hvor stejle trapper og klippeskraaninger blev passeret. Her kunne vi betage den storslaaede natur og klippeformationen de tre soestrer. Vi tog en stor "skilift" tilbage til toppen.

Tirsdag. Regnvejr satte en stopper for en gaatur over Habour Bridge. Det vaeltede ned i laartykke straaler, saa vi soegte toervejr i butikkerne.
Til aften havde vi afskedsmiddag ved Darling Habour, hvor menuen stor paa buffet med Krokodille, Kaenguro og emu. Vi fortsatte med en hyggeakt paa hotellet.

Vi havde nogle timers ventetid inden vi skulle afsted mod lufthavnen onsdag middag. Det udnyttede vi til at gaa en tur over Habour Brigde med udsigt ud over operahuset.

Friuge. Loerdag tidlig morgen blev vi fem hentet i minibus og blev koert til Brisbane. Herfra Floej vi 2 1/2 time nordpaa langs oestkysten til Cairns. Det sidste stykke af turen floej vi over Great Barrier Reef, hvor jeg kunne pryde mig med en vinduesplads og et fantastisk syn udover revet med det koboltblaa hav.

Vores hostel er et lille hippiested med kuloerte farver og vores vaerelse hedder "de tre palmer". Men det er billigt og det fungerer.

Regnskoven

Soendag tog vi afsted mod regnskoven. Her var vi inde i en spaendende Aboriginal park kaldet Tjapukai, og saa diverse show, blev malet som aboriginies krigere, hoerte Didgeridoo og kastede med boomerang.

Vi tog videre med kabelbanen, som er en ski-lift, der koerer 7 km hen over regnskoven med nogle stop og til sidst ender i byen Kuranda. Vi steg af ved stoppene paa vej derop og fik os en gaatur i gennem regnskoven og saa nogle store vandfald. Kuranda var i sig selv en kedelig by der kun bestod af turist/souveniers butikker. Vi tog det gamle tog tilbage til Cairns igennem regnskoven og bjergene.

To dage paa Great Barrier Reef

Det fantastiske Great Barrier Reef - maaske verdens bedste dykkersted - var her Nikoline, Mette og Jeg tog afsted mod mandag morgen for at tilbringe de naeste to dage ombord paa Kangaroo Express og dykke paa revet.
Vi skulle foerst med en mindre baad ud til vores nye hjem. Vejret saa fint ud, saa da en af instruktoererne spurgte om nogle havde let ved at blive soesyge, var der kun en der raekkede haanden op. Men da vi foerst forlod havnen var det to timers helvede ud til dykkerbaaden. Der var hoeje boelger og baaden laa daarligt i vandet. Flere braekkede sig om oererne paa hinanden og jeg kunne maerke jeg var taet paa at gaa samme vej, saa det var en lettelse da vi ankom til Kangaroo Express.

Efter en god frokost og soesygen havde lagt sig var det tid til at komme i vandet. En standhaftig dum kaelling (rent udsagt) skulle med os ned paa foerste dyk for at se vores faerdigheder an og vise os rundt. Hun svoemmede igennem smalle coralvaegge og grotter, som var alt for sma, saa flere steder sad vores udstyr fast. Efter den oplevelse besluttede vi os for at lave de resterende dyk alene.

Et par timers pause og en lille sejltur til et nyt rev, og saa paa med dykkerudstyret igen. Her fik vi selskab af en schweizer der ikke havde nogen at dykke med. Det gjorde intet for han havde dykket paa stedet foer og kunne vise os vej. Paa dette dyk saa vi en havskildpadde der svoemmede rundt ovenpaa coralerne.

Da solen var gaaet ned og kun lyste bjergene i forgrunden op med en lilla farve var der tilbud om et natdyk. Det meldte jeg mig som den eneste fra gruppen til - og det var en god beslutning. Vi var 8 personer der fik en guidet tur i det moerkevand med en lille lommelygte i haanden. Himlen var blevet helt sort, saa vi kunne kun se det som lommelygten lyste op. En stor havskildpadde svoemmede forbi en meter fra mig og vi saa en ca. en meter lang havskildpadde ligge og sove paa havbunden. Pludselig lyste alle lygterne foran mig i samme retning, og der svoemmede der en 2 - 2 1/2 meter lang White tip haj rundt (ganske fredelig og bange for mennesker). Vi holdt alle lygterne stift rettet mod hajen som svoemmede hen til os blot 2 meter fra os. Den svoemmede frem og tilbage og fra side til side foer den forsvandt igen. Fed, fed oplevelse!

Tidlig naeste morgen var det tid til dagens foerste dyk. Mette, Nikoline og Jeg gik alene ned. Vi svoemmede rundt og saa en mindre haj ligge paa havbunden. Mens vi svoemmede rundt og tog billeder af de flotte coraler og fisk viste dybdemaaleren at vi var paa 20 meters dybde (Vi er kun certificerede til 18), saa vi kom hurtigt op paa den rigtige dybde igen.

Naeste dyk var allerede 45 min. efter vi var kommet op, og pga. den dybde vi havde vaeret paa, sprang vi naeste dyk over, da vi kun maatte vaere i vandet i kort tid pga. det tidligere dybe dyk og for meget nitrogen i kroppen.

Sidste dyk paa Great Barrier Reef foer turen igen gik tilbage mod Cairns blev igen gjort alene, hvor jeg viste vej efter en lille lektion og gik paa kortet. Vi tog kameraet med ned og tog en masse billeder. Fedt dyk.

Alt i alt har det vaeret rigtig fedt at dykke paa det verdenskendte rev og se hajer og skildpadder.

Bungy Jump
For over to maaneder siden aftalte Myhren og Jeg at vi skulle Bungy Jumpe i Australien, hvis det var muligt - det er det i Cairns. Fredag formiddag var det saa tid til endnu et adrenalinsus. Det foregik inde i regnskoven, hvor der er bygget et 50 meter hoejt taarn til lejligheden.

Vi gik den lange vej op af trapperne. Meget Spaendte. Jeg skulle springe foerst. Jeg fik et lille frotte handklaedde om benene og fik spaendt benene sammen og paamonteret elastikken. Saa hoppede jeg det sidste stykke ud til kanten.

Smil til kameraet blev der sagt, og saa talte instruktoeren ned fra 5. Da han naaede til 4 sprang jeg ud over kanten og ned mod vandet. Hvilket sus i maven det gav, og et kaempe adrenalin sus.

Jeg blev samlet op af en instruktoer i en gummibaad. Han havde sprunget over 100 gange og paa omkring 15 forskellige maader. Jeg spurgte hvilket spring der var det fedeste og gav det stoerste sus, og han sagde at det uden tvivl var Roof Jump - de andre instruktoerer gav ham ret. Hvis jeg ville udfoere springet, kunne jeg faa det for 50 AUS $ og ogsaa faa det filmet for prisen. Saa jeg "sprang" til.

Lidt mere spaendt end foerste gang loeb jeg den lange vej op i taarnet igen. I stedet for elastikken om benene, kom jeg i seletoej, som naar man rapeller. Da jeg var kommet i seletoejet udbryder den ene instruktoer at det da ikke er det rigtige jeg er kommet I. Det bliver til en mindre diskussion i mellem de tre instruktoerer, indtil den foerste kigger taskerne igennem og giver de andre ret i, at det er det rigtige. Det giver mig en lille fornemmelse af nervoesitet og jeg maa spoerge om det hele er ok. Det er det. Og saa hiver instruktoeren en stige frem, saa jeg kan kravle to meter hojere op til taget. Her er der en 3 meter lang rampe jeg skal loebe ud fra, 52 meter over den lille soe. Jeg bliver igen bedt om at vinke til kameraet og der vinker jeg laenge (glaed jer til videoen) indtil jeg faar klarmeldingen til at loebe. Han taeller ned fra 5. Da han naar til 4, kobler jeg alt sund fornuft fra og loeber alt hvad jeg kan ud over kanten. Det var vildt!

Soendag morgen den 8. marts landede vi i Brisbane efter at have floejet hele natten. Varmen slog os i ansigtet da vi traadte ud af lufthavnen, men hov, modsat Vietnam var her helt stille og noget renere luft, trods Brisbane er australiens tredjestoerste by med 1.8 mil. indbyggere. Ingen larmende scootere og broelende taxaer. Laekkert! Skarp kontrast til det vi har vaendet os til i de to mdr. i Vietnam.

Australien har indtil videre kastet et super godt indtryk af sig. Den australske kultur er meget afslappet og laid back. Backpacker-kulturen, som vi er kommet i beroering med hernede, hvor vi bor paa hostels, er rigtig cool. Her bor man paa 4 til 8 mandsstuer med koejesenge og faelles bad og toilet paa gangene. Alle samles i koekkenet ved aftentid for selv at tilberede sin mad - og det er noget vi har glaedet os meget til efter to mdr. konstant restaurantbesoeg.

Dagen boed paa en lille rundvisning i byen, en sejltur op ad floden paa en Katamaran og nogle timers afslapning paa en kunstig strand inde i byen.

Dagen efter, d. 9. marts. Regnvejr - rigtig aergeligt naar den stod paa Steve Irwin's, The Crocodile Hunter, zoologiske have. Men med et regnslag over os blev det en oplevelsesrig dag blandt de fremmede dyr. Heriblandt krokodille showet, hvor dyrepasserne loeber rundt med koed i haanden og krokodiller efter sig - i bedste Stewe Irwin stil.

Den bedste oplevelse stod kaenguruerne for, som jeg fodrede i den silende regn.


Og saa de smaa koalabjoerne, der var overalt i zoo'en.

10. Marts, efter halvanden times buskoersel ankom vi til Surfers Paradis paa Guldkysten. Fedt sted med laekre strande, surfkultur og kaempe skyskrabere. Det er dog ikke det store af strandende vi har oplevet. Vi tog nogle stykker ned for at bade i boelgerne, og der begyndte det er pisse ned - et tegn paa at den store cyklon naermer sig. Den samme cyklon er skyld i at Frazer Island - Verdens stoerste sandoe - er blevet evakueret og derfor maa vi aflyse turen derud.

Vi var paa Minus 5, som er en isbar med minusgrader hvor alt er lavet i is. Vi blev ifoert kaempe vinterfrakke og handsker og fik nogle drinks derinde inden vi blev alt for afkoelede med vores bare ben.

Dagen efter blev brugt i det kaempe store "Wet 'N' Wild" park med gigantiske 7-etagers hoeje og meget stejle rutchebaner. Skide skaegt, trods regnvejr.

Resten af aftenen stod den paa PubCrawl. En by med masser af byliv.

BYRON BAY - VORES HJEM DEN NAESTE UGE

Den 12. marts gik turen mod Byron Bay, en lille hippieby, hvor surferlivet og strandene er i hoejsaedet. Og det er ikke tilfaeldigt, for her er virkelig nogle laekre bredde strande med klart blaat vand, Dueodde-sand og gode boelger. Surferne slentrer rundt med deres surfboards under armen og toeserne gaar letpaklaedt rundt og ser smukke ud. Super fedt sted! Praedikatet med Hippiebyen kommer ikke som en tilfaeldighed. Mc Donalds blev fx naegtet adgang, da bystyret ikke ville have det kommerciellle fast-food l-o-r-t og her findes ingen hoje huse.

Den 14. marts valgte hele holdet at melde sig paa en havkajak tur hvor vi skulle sejle rundt mellem delfinerne. Vi fik at vide der ville vaere 99 % chance hvor af se Flipper og hans venner, saa det skulle vi da helt sikkert opleve. Vi fik lidt undervisning paa land inden vi begav os ud i boelgen blaa i tomandskajak.

Paa vej ud i de hoeje boelger maatte Nana og Jeg se os besejret af en kaempe boelge, der vaeltede os omkuld og fyldte munden med saltvand. Jeg fik vendt kajakken om, og vi kom op igen og fortsatte med god gejst ud mod havet. Vi saa desvaerre ikke Flipper - det blev kun til et lille glimt af en kaempe havskildpadde fra lang afstand. Rigtig surt!

Saa var det tid til et adrenalinsus. Vi stod tidligt op soendag morgen d. 15., for at tage afsted mod Byron Bay Skydive klub. Her ventede jeg i 3 timer foer David, Nick og Jeg kunne tage flyveren til knap 5 km. hoejde for at tage et tandemspring med 60-70 sek. frit fald.

Da jeg for halvanden aar siden skydivede for foerste gang var det med 35-40 sek. frit fald. Det var en kaempe oplevelse, med det friefald som det absolut fedeste. Saa da muligheden boed sig for at faa nogle ekstra sekunders fritfald kunne jeg ikke sige nej.

Jeg havde valgt at faa springet filmet, hvor et videokamera er fastspaendt paa instruktoerens haandled. Lige foer vi lettede med flyveren interviewede min instruktoer mig om mine forventninger osv. Vi snakkede paa engelsk, indtil han spurgte om jeg ville sige noget til min familie og venner. - Jeg sagde, det bliver fedt, hvorefter han spurgte hvor jeg kom fra - "Denmark", - "Heh, det goer jeg ogsaa" - og saa fortsatte samtalen paa dansk. Han havde bosat sig i Australien for 7 aar siden og havde lige siden brugt tiden som instruktoer med omkring 10 spring om dagen. Fedt..

Vi floej ud over vandet og havde en glimrende udsigt ud over kysten i det skyfrie vejr. Da vi naeede 14.000 Ft - knap 5 km. hoejde, blev doeren lukket op og de to foerste sprang ud. Herefter var det min tur. Vi satte os i doeraabningen og sprang ud fra flyet og lavede nogle kolboetter. Herefter fulgte 60-70 sekunders frit fald gennem luften, foer faldskaermen blev udloest, og udsigten over kysten kunne nydes. Vi landede sikkert paa landjorden igen efter en lige saa fed oplevelsen som foerste gang.

Mandag til onsdag har vi haft undervisning i Australiens kultur og historie, hvor vi blandt andet har laert hvilke planter, baer og roedder man kan spise i naturen - hvis nu vi farer vild i bushen.

Da vi nu befinder os i Surferbyen sku vi selvfoelgelig ogsaa proeve at staa paa surfboard. Saa d. 17, blev vi 14 mand hentet paa hostlet, for derefter at tage mod stranden og den lokale surfer-skole. Vi fik lidt instruktioner inde paa land inden det gik loes i boelgen blaa.

Der var ikke mange af os der oejnede chancer for at komme op paa boardet, men det var faktisk slet ikke saa svaert. Allerede foerste gang instruktoeren sendte mig afsted ind i min foerste boelge kom jeg op at staa paa braettet, og det blev jeg faktisk ved med resten af tiden.

Samme aften blev der fejret St. Patrick's Day hernede, men det eneste man bemaerkede til den Irske tradition var at folk var skide fulde og klaedt i groent.

Fredag d. 20 stod vi op kl. 04.40 for foerst at vaekke Helga med morgensang og derefter gaa en times tid op til fyrtaarnet og Australiens oestligste punkt. Vaeret var bare ikke lige med os, saa efter 10 min. gang begyndte det at stryte ned, men frem skulle vi. Vi fortsatte og regnen holdt heldigvis op. Da vi kom op ad bakken til fyrtaarnet var der en time til at solen stod op, saa vi sad bare og slappede af og proevede at faa varmen. Vi var bestemt ikke de eneste der havde faaet samme ide at se solopgangen - der var flere morgenfriske turister og australier deroppe - bl.a. et ungt par der hyggede sig med at tage billeder af deres bare roev med solopgangen i baggrunden.. hehe..

Midt under solopgangen, der blev en smule forstyret af lidt skyer, saa vi en flok delfiner der svoemmede langs kysten forbi os neden for fyrtaarnet. Det var fedt at opleve, naar vi nu ikke saa det da vi kajakkede. Vi gik langs stranden hjem, foer vi var tilbage ved 9-tiden og kunne hoppe i seng og sove lidt. Eftermiddagen blev brugt paa stranden i det varme og klare saltvand.

Til aften handlede vi 6 personer ind til Kaenguru, som vi selv tilberedte. Det smagte rigtig godt - lidt soedere end oksekoed.

I morgen er vi 5 stykker der flyver 1800 km nord paa til Cairns, hvor vi bl.a. skal dykke paa Great Barrier Reef.

Soendag d. 1/3 steg vi ombord paa baaden i Halong City for at sejle i halvanden time til Oen Cat Ba Island der ligger i Halong Bay. Sejlturen derud var utrolig smuk, med flere tusinde smaa-oeer med deres stejle klippeskraaninger stikkende op af havet over det hele, som var det spyd kastet ned i vandet. Vejret har desvaerre ikke vaeret med os, som er koldt og overskyet.

Dagen efter koerte vi til national parken, hvor oeens hoejeste punkt, et bjerg, skulle bestiges. Der var trapper lidt af vejen, men ellers var det bare mudrede og tiltider svaert fremkommelige stier. Det blev en sjov og tiltider lidt udfordrende tur op til udkigstaarnet paa toppen. Udkigstaarnet var et hoejt, meget rustent taarn, hvor det oeverste trin manglede.

Oeen er beriget med laekre strande, men vejret var koldt og det regnede, men tiden sku bruges paa et eller andet, saa vi lejede scootere igen, igen, igen (og for sidste gang!)
6-7 km fra hotellet i Cat Ba town, paa vej op ad et bjerg, gik min scooter fuldstaendig i staa. Der var intet at goere. Samtidig var regnen taget til - rigtig fedt. Jeg fik den trillet/slaebt ned til naermeste hus, hvor en vietnameser var flink til at hjaelpe mig, men han kunne heller intet goere. Der kom flere til, men stadig intet ville lykkes. Pludselig kom en af dem med sin egen knallert, som jeg koerte paa ind til byen. Flink mand.
Det pissede ned i laartykke straaler og jeg kunne ikke finde udlejeren i byen, i stedet koerte vi tilbage med knallerten jeg havde laant af den flinke vietnameser. Da vi kom derhen var min scooter vaek. Manden kunne intet engelsk, men han gav sin telefon til mig, og i roeret fik jeg en lige saa daarligt talende mand, som sagde noget med mit hotel. Vi tog chancen og koerte tilbage, og der stod udlejeren og tog paent i mod hjelmen - scooteren aner jeg ikke hvor blev af.

Tirsdag d. 3/3 tog vi baaden tilbage til Halong Bay for at skifte til en husbaad, som var vores hjem de kommende to naetter. Her fik vi en laekker omgang seafood bestaaende af pil-selv-rejer og muslinger. Klart noget af det bedste mad vi har faaet her i Vietnam.

Regnen piskede desvaerre ned og det var koldt, saa tiden blev brugt paa kortspil - Bl.a. Uno. Rigtig aergeligt at vi loeb ind i det kedelige vejr. Det ku ha vaeret rigtig fedt hvis det var godt vejr, saa vi ku ha ligget paa tagdaekket og nydt den gode udsigt. Men saadan sku det ikke vaere, og det gjorde at dagene blev lidt lange.

Vi har besoegt en grotte og dryptstenshule og vandret 425 trappetrin op af et bjerg til en udgikspost ud over Halong Bay. Udsigten var desvaerre sparsom grundet dis og regn.

Selvom vaeret ikke var med os, skulle vi selvfoelgelig ikke snydes for en tur i vandet, saa vi sprang fra tagdaekket 5 meter ned i det dejlige vand.

Torsdag d. 5/3 kom vi tilbage til Hanoi ved aftentid. Efter aftensmaden tog vi fem drenge i taxa mod et diskotek/bar, der blev staerkt anbefalet i diverse rejseboeger. Stedet laa bare ikke paa den addresse der var opgivet, og taxachauffoeren kunne ikke finde det. Han kunne ikke engelsk, saa vi ringede til vores Vietnamesiske leder, Thi, og bedte hende om at forklare at vi gerne ville paa en bar/diskotek med god musik.
Chauffoeren koerte os til en karaoke bar. Det var jo ikke lige det vi soegte, men vi kunne da lige stikke naesen indenfor. Vi blev foert op i et lukket rum med karaoke udstyr, men det var aabentbart ikke karaoke stedet var ment til. Her kom en dame op og begyndte at praesentere de forskellige ting vi kunne vaelge i mellem: You can drink, sing, and tuch the ladies, kiss them and fuck them - imens kom 20-25 letpaaklaedte kvinder ind og gjorde sig til paa rad og raekke. Her stod vi saa lidt forskraekkede og sagde paent nej tak og forklarede at det ikke rigtig var det vi soegte. I stedet tog vi en taxa tilbage til hotellet. Og saa maatte vores leder hoere paa at hun havde foert os til en luderbar.

Den sidste dag i Hanoi blev brugt paa at gaa rundt og kigge. Til aftensmad stod den paa kaempe, kaempe buffet. Stoerre end man kunne forstille sig med alt taenkelig mad.

7. Marts.
Efter to mdr. i Vietnam er jeg glad for at vi nu skal afsted mod Australien. Nu skal der opleves noget nyt.
I lufthavnen stod vores leder Thi graedende og sagde farvel til os.

Efter 3-4 timers flyvning til Singapore havde vi tre timers ventetid foer turen gik videre mod Brisbane, Australien. Jeg brugte al tiden i elektronik forretninger, hvor jeg koebte en nyt canon kamera, saa jeg kan tage en masse gode billeder.

Vi tog flyveren fra Hoi An til hovedstaden Hanoi soendag d. 22/2, som er en pulserende storby med alt hvad det indebaerer af larmende trafik, sevaerdigheder og kontraster. Mange af husene stammer fra den franske domination, saa den baerer tydeligt praeg af fransk akitektur, men den er dog noget mere ucharmerende end Saigon.

Vi har vaeret inde og se Vietnams stolte og velbevarede traditionelle 'Water Puppet' show, hvor en masse dukker styret af mennesker, fortaeller historier i et vandbassin. Det saa ud til at vaere yderst spaendende for de kinesiske turister, men det var ikke lige noget der fangede min stoerste interesse.

Hanoi er byen hvor landsfaderen Ho Chi Minh levede og regerede fra 1958 til 1969, saa vi var inde og see hans bolig og palads og hans doede krop, som ligger balsameret i Ho Chi Minh Mausoleum. Der var tusindvis af sikkerhedsforanstaltninger, man matte hverken have tasker, tlf eller kamera med inde, og overalt stod militaer folk og holdt oeje med om folk snakkede, stod stille eller havde haenderne i lommerne.
Min foerste indskydelse var at det var en voksfigur fra Madame Tussaud, men efter at have vaeret balsameret i 35 aar er det nok naturligt at man ikke ser helt aegte ud laengere.

Tirsdag d. 24 gik turen mod bjergene taet paa den kinesiske graense, hvor vi tog med nattoget til Lao Cai og videre med bus til bjergbyen Sapa. I toget havde vi en hel togvogn for os selv, hvor der blev holdt smaa fester i de forskellige kupeer. Det fik en mus oejnene op for, som loeb kaploeb mellem vores foedder fra kupe til kupe, som medfoerte lidt skrien her og der.

Ankomsten til Sapa foerte minderne til Oestrigs skisportsbyer, med smalle og stejle gader omgivet af flot bjerglandsskab, men vi fandt desvaerre aldrig hverken ski eller sne. I Sapa lever de to store minoriteter H'mong og the Red Dzao, som kendetegner sig ved deres noget anderledes toejstil.

Vi tog med bus til en lille landsby, hvor the Red Dzao lever. Da bussen koerte ind i landsbyen, blev den omringet af 30-40 'nisser' der ville saelge alt deres ubrugelig 'bras'. Nisserne fulgte os paa hele turen i haabet om nogle ville koebe et armbaand, taske eller noget andet laekkert og brugbart beklaedning. Saa glem alt om nisser paa Groenland, de lever i Sapa..
Overfor vores hotel var baren The H'mong Sisters, hvor vi var nogle aftener og fik nogle oel og spillede lidt pool. Her var minoriteterne selvfoelgelig ogsaa, som spillede pool i deres flotte kostumer - noget af et saersyn.

De fire dage i Sapa har budt paa en masse trekking i det smukke bjerglandsskab, hvor risterrasserne skaber smuk geometri.

Midt i en lille landsby havde den lokale slagter sin butik. Rygtet siger at hans egenkontrol har flotte anmaerkninger.

Den ene aften maatte vi smage den sorte kylling, som vores leder Thi, har naevnt ved hvert maaltid igennem den seneste uge. Knoglerne er sorte og koedet er moerke graat, men den smagte mest af alt som en god moer alm. kylling.

Traditionen med scooterkoersel skulle selvfoelige bevares, saa den sidste dag tog vi otte stykker ud paa fire scootere med masser af bjergkoersel og flot udsigt. Vi lagde vejen forbi 'Silver Waterfall' og et bjergpas. Problemet var bare at de ikke havde asfalteret vejene endnu, saa vi koerte 30 km paa bombet og stenet grusvej. Anne som sad bag paa mig, mente sagtens hun kunne koere en scooter, saa paa vejen tilbage, fik hun lov til at styre scooteren, men vi naaede ikke laengere en 300 meter foer vi lavet et lille paent styrt med faa km i timen, da vi skulle passere et stort hul i vejen. Der skete dog intet med os, andet end at scooteren fik nogle paene riser, som vi maatte betale udlejeren nogle smaapenge for at faa lavet.

Nu er vi paa Cat Ba Island i Halong Bay, som er kaaret til et af de syv vidundere.

Tilbage i Hoi An, loerdag d. 14, hvor vi var til soendag d. 22.

Efter sammenlagt 10 dage i Hoi An har jeg moedt utallige rotter.. De er overalt, dog mest centreret om markedet vi passere paa vejen hjem. De loeber over det hele.. Den ene aften blev jeg moedt af seks rotter paa den korte tur hjem fra byen.. laekkert..

De otte dage i Hoi An blev brugt paa fem dages undervisning i kultur og historie, der boed paa foredrag i Vietnams historie, cykeltur paa landet til en kirkegaard, besoeg hos lokale vietnamesere, fotograf-opgave og Cooking Class.

Det specielle ved vietnams kirkegaarde er, at de efter 1-4 aar (afhaeng fra landsdel til landsdel) graver liget op og renser det, for derefter at ligge det tilbage i jorden igen. Vietnameserne tilbeder og spoerger deres forfaedrer til raads, og hvert hjem har et alter med den afdoedes billeder, hvor de ofrer mad og drikkelse. De tror fuldt ud paa genfaerd og spoergelser og har dyb respekt for det.
Jeg har besoegt fire forskellige vietnamesiske familier. De tre af dem var efter omstaendighederne velhavende, men den ene familie levede meget primitivt, med baalplads og grise i huset..

Den ene dag fik vi til opgave at gaa ud og tage billeder af bestemte motiver. David, Chris og Jeg koerte paa scooter ned til vandet og besoegte en skole der var under opfoerelse.. Vi forsatte mod Vietnams 4. stoerste by, Danang, og koerte rundt og saa paa byen.

Den sidste dag af undervisningen blev brugt paa Cooking Class i bedste hyttemeyer-stil. I et klasselignende lokale blev vi sat ved hver vores kogeblus, mens en vietnamesisk kogekone stod og viste hvordan vi skulle goere. Det var nu meget sjovt og det smagte dejligt...

De resterende dage blev brugt paa skraedderbesoeg, hvor jeg valgte at faa lavet et ekstra jakkesaet hos de to soede soestrer, Cao Minh, der var billige og hvor kvalitet og detaljer var i top. Gaature og restaurant besoeg, hvor specielt det internationale sted Cargo med deres tun sandwich og brownie on ice var et hit. Her har vaeret rigtig varmt og hoej luftighed, saa poolen er blevet flittigt brugt.

Fredag eftermiddag sendte vi vores toej hjem.. Jeg sendte en pakke paa ti kg. hjem til Lobbaek.. heriblandt jakkesaet, skjorter, vest, bukser, shorts, slips, billeder og malerier og andet souvenirs + mine loebesko, der ikke rigtig har fanget min interesse hernede.. aftenen blev en vild nat paa Beach Club, som indebar utallige oel, buckets og oel og en natdukkert i Beach Club'ens oplyste pool..

Nu gaar turen mod hovedstaden Hanoi og op til minoriteterne i bjergene ved Sapa.

Torsdag morgen tog vi bussen mod kongebyen Hue. Paa vejen dertil holdt vi stop uden for Da Nang for at bestige Marble Mountain ad de lange trapper.

Paa toppen var der udsigt ud over de fire andre marmorbjerge der til sammen danner de fem essentielle elementer i universet: metal, trae, vand, ild og jordkloden.

Til aften var vi til kongemiddag, hvor vi alle blev iklaedt silkekaaber og hat. Tove og Martin sad til hoejbords som konge og dronning. Vi fik en 10 retters menu, mens nogle lokale underholdt os med musik.

Fredag sejlede vi rundt paa parfumefloden i Hue og saa en munkegrav, pagode og kongegrav. Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945. De mange år som kejserlig hovedstad, er smittet af på omegnen, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser. Ved munkegraven stod den kendte gamle bil, som bliver opbevaret som minde om Quang Duc (buddhistisk munk) der i en selvmordsaktion for religionsfrihed braendte sig selv af i Saigon under Vietnamkrigen, og kom paa forsiden af alle verdens aviser og til stadighed er et verdenskendt billede.

Vi spiste aftensmad ombord paa en baad paa floden, hvor vi igen blev underholdt af lokale der sang og spillede for os.

Foer turen gik tilbage til Hoi An lordag middag, besoegte vi Den Forbudte By, hvor kejseren boede alene mand sammen med sine 500 koner. Byen er en mindre udgave af Den Forbudte By i Beijiing.

Mandag morgen d. 9 januar tog vi afsted mod lufthavnen og floej en time til Da Nang, der ligger 40 min. koersel fra Hoi An. Vi fik en guidet rundvisning i byen, hvor vi bl.a. saa den gamle bydel, den japanske bro og en pagode. Vores leder, Thi, viste os sin families butik i byen, hvor vi faar 30 % rabat, saa jeg skyndte mig at bestille jakkesaet, vest og skjorter.

Skraedderbyen, Hoi An, er byen hvor intet er umuligt naar det gaelder toej og sko. Kom med et billede af droemme dresset og samme eftermiddag eller dagen efter er foerste udkast klar til inspektion. Der er flere hundrede skraedderbutikker i Hoi An. Jeg vil skyde paa at 9 ud af 10 butikker er skraedderbutikker - resten er slipse- eller kunstbutikker. Byen er centreret omkring den gamle bydel, som er meget idyllisk med smalle gader, hvor der ikke koerer biler, og alt er inden for gaaafstand.

Hoi An ligger langs en flod, hvor restauranter ligger ned til vandet ala Nyhavn. Vi bor paa den anden side af floden faa minutters gang fra centrum. Resortet har en laekker pool, som flittigt bliver brugt i de varme og fugtige dagtimer, naar vi ikke gaar igennem byen eller er paa besoeg hos skraedderen for at proeve og rette lidt paa toejet.

Jeppe, Mads og Andreas, tre gutter fra Lyngby der er Stinas venner, som vi moedte i Nha Trang og senere her i Hoi An, anbefalede os restauranten Vi, som ejes af danskeren og pensionisten Gunnar og hans vietnamesiske kone. Gunnar havde skaffet ingredienser til en dansk hotdog, som eftersigende skulle smage fantastisk. Derfor maatte vi selvfoelgelig en tur forbi og faa en dansk hotdog der fuldt ud levede op til vores forventninger.

Der ligger to strande henholdvis 4 og 10 km vaek, men vejret har ikke vaeret til strandture endnu, saa det maa komme senere. Nick, David og Jeg har dog alligevel vaeret dernede paa en Beach Club sammen med de tre drenge fra Lyngby onsdag nat og fik snakket med andre skandinavere og englaendere.

Resten af friugen blev bl.a. brugt paa stranden to min. gang fra vores hotel, spille pool paa Crazy Kim og afslapning inden vi fortsaetter rejsen mod Hoi An. Jeg var ogsaa flere gange henne hos butikken Papaya, hvor jeg staar for at faa lavet t-shirts til holdet. Den ene aften tog vi paa karaoke bar og sang lungerne tomme.

Det er absolut ikke soergmodigt at sige farvel til Nha Trang. Efter fire uger i byen, kun afbrudt at Easy-Rider turen, traenger jeg til at komme videre og opleve noget nyt. Jeg kunne godt have noejes med en uge i byen. Byen er fuld af strandliv og byliv, men det bliver lidt trivielt i laengden.

Soendag aften d. 8. januar kig vi rundt til de forskellige steder hvor vi havde skabt relationer i loebet af opholdet i byen og sagde farvel og maaske paa gensyn, og skrev vores navn paa baren Red Apple's facade, som alle andre tidligere har gjort. Specielt den lokale bar-, hotel- og rejsebureauejer Phil, har gjort meget for os under vores ophold i Nha Trang, saa det ku vaere sjovt at stoede paa ham paa en af hans forretningsrejser til Kbh.

Vores nye leder, Vietnameseren Thi, soergede for at leje scootere til Martin, Chris og Jeg, som havde Nick, Maria og Stina bag paa. Vi ville se diverse sevaerdigheder i Nha Trang. Vi startede med at koere ud til Long Son Pagoda, hvor vi saa den sovende Buddha, hvor man skulle vaere absolut stille, for buddhaen sov jo. Vi saa ogsaa den 14 meter hoeje hvide Buddha der kigger ud over Nha Trang. Den blev opfoert til minde om nogle munke der braendte sig selv i selvmordsaktion i protest mod styret. Vi fortsatte i den hektiske bytrafik til Po Nagar Cham Towers som blev bygget mellem det 7-12 aarhundrede og i dag bruges af Cham, etniske kinesere og buddhistiske vietnamsere til at bede og ofre.

Vi fortsatte mod nord langs kysten, hvor vi undervejs gjorde holdt for at spise paa en restaurant ned til vandet. Herfra koerte vi videre til en lille fiskerlandsby ad kystvejen med stejle klippeskraaninger til vandet og bjergene paa den anden side. Vi vendte om og koerte tilbage mod Nha Trang, hvor vi naermest var de eneste paa den nyanlagte og brede vej, saa vi fik proevet scooterne af og kom hurtigt tilbage til Nha Trang igen. Herfra fortsatte vi mod syd til Diamond Bay, hvor Miss Universe konkurrencen i 2008 blev holdt.

Endelig friuge og tid til at se noget nyt i den opadstigende drages land. Gruppen er splittet op for en stund, hvor 5 tog til Cambodia, 5 blev i Nha Trang for at faa lavet tatovering, mens resten valgte at bruge nogle dage bag paa en motorcykel oppe i hoejlandet.

Loerdag morgen d. 31/1 kl. 08.30 stod vores 2 koerere, med Huy i spidsen, klar til at binde vores baggage paa motorcyklen og vaere Maria og Jegs koerere og lokale guider de naeste 3 dage - men som senere viste sig at blive 4 dage.

Turen gik nordpaa langs vandet og op i bjergene ad frodige bjergskraaninger og flot udsigt. I loebet af dagen stoppede vi ved kaffe-, peber og gummitraes plantager, hvor vores koerer, Huy, fortalte ivrigt. Jeg havde det med at falde lidt hen og lukke oejnene mens vi koerte. Det opfangede min koerer og saa holdt vi ind ved en forsidecafe og sov til middag i haengekoejer. Ofte i loebet af dagen stoedte vi paa de andre fra holdet, som koerte med andre koerere.

Hen mod eftermiddagen ankom vi til Buon Ma Thout, som er kaendt for Victoria Monomentet med en kampvogn og en masse mennesker til minde om den 10 marts 1975 hvor nordvietnamesiske tropper overtog kontrollen med byen og Sydvietnam kollapsede. Det var faktisk ogsaa det eneste byen havde at byde paa, saa efter aftensmad med vores koerere og en gaatur i byen besluttede vi os for at bruge aftenen paa at faa massage. Efter lidt fingersprog - de forstod absolut intet engelsk - blev vi sendt i dampbad og sauna, hvorefter vi sku ha massage. Det var dog verdens daarligst massage. Hun hamrede mig lidt paa ryggen og blev fornaermet da jeg afslog en happy-ending. Negativ paa den! Ellers tak!

Soendag d. 1/2
Paa vej ud af byen blev vi stoppet af politiet og Huy fik en fartboede paa 300.000 Dong for at koere 8 km/t forstaerkt, hvilket han brokkede sig gevaldigt over.
Vi gjorde stop ved vietnams stoerste vandfald, Dray Sap, som er 100 meter bredt. Det var utrolig smukt og vi gik ad India Jones lignende landskab med haengebroer til et lidt mindre, men ligesaa smukt vandfald.

Saa kom vi til dagens udfordring. Vi besoegte en champignonfarm, men det var nu ikke det der tog opmaerksomheden. Det var istedet den 2,7 meter lange pytonslange, som vores koerere synes vi skulle ha rundt om halsen. Saa det kom den.

Vi har set en masse af det "rigtige" Vietnam, bl.a. risdyrkere der knokler ude i markerne og boern der passer kvaeg paa graesmarkerne.

Naeste stop var Lak Lake, hvor vi red paa elefant igennem floden som vi krydsede. Det var dog ikke lige saa eksotisk som billeder fra Thailand har vist. I stedet for kurve, sad vi en lille metalkasse, som var alt for lille til mine ben. Men sjovt at gaa i gennem vandet og bede til at elefanten ikke satte sig ned. Herefter gik vi en tur igennem en bydel, hvor der bor etniske minoriteter. De bor i langhuse, hvor grise, hoens, hunde og andre dyr bor under husene. Vi overnattede paa Lak Resort - et laekkert sted med udsigt over floden. Under aftensmaden moedte vi tre andre grupper fra holdet der ogsaa sku overnatte der, saa vi fik diskuteret dagens oplevelser.

Mandag d. 2/2
Vi overvejede at koebe en ekstra dag, men da vi spurgte Huy indtil mulighederne fandt vi ud af at vi faktisk foerst ville komme hjem tirsdag. Det undrede vi os lidt over, for vi havde kun betalt for 3 dage (Fortsaettelse foelger).
Vi besoegte et textil vaerksted drevet af en etnisk minoritet. I loebet af dagen koerte vi til tider ad rigtig daarlige veje med huller og bump. Det ene sted er vejen ny og perfekt, det naeste er den elendig. Det kostede lidt smaek til de i forvejen oemme baller. Men det tog ikke modet fra os.
Vi saa en stor og tyk Happy Buddha og kravlede rundt paa klipperne ved elefant vandfaldet. Gaaafstand fra vandfaldet besoegte vi en kendt silkefabrik, hvor vi saa processen fra silkekuglerne med larver i til faerdigt silke.
Herfra gik turen mod Dalat i bjerglandskab, der minder om de franske alper i foraaret. Meget frodigt og mange haarnalesving. Da vi ankom til Dalat var det som at komme til en fransk by. Byen blev da ogsaa opfoert efter en fransk doktor kom til omraadet og fandt vacciner i blomsterne der groer i omraadet. Byen har sin egen miniudgave af Eiffeltaanet.
Vi blev indlogeret paa et lille hotel, hvor vi igen moedte de andre. Vi gik ned paa det store marked i centrum af byen, der solgte en masse bras, saa vi tog i stedet hen for at faa mad.

Tirsdag d. 3/2.
Inden vi forlod Dalat saa vi Flower Garden der er en park med blomster. Ikke noget interessant. Vi var inde i Crazy House der er et kaempe hus med snoerklede gange og hotelvaerelser, der er bygget efter inspiration fra eventyret Alice i eventyrland.
Hjemturen var utrolig smuk ned ad bjergveje med stejle klippestraaninger og haarnalesving. Roeven var glad for at se Nha Trang igen efter fire dage paa motorcykel og en oemroev, men det var absolut det hele vaerd. Det har vaeret en super god maade at se landet paa.
Vi havde endnu intet hoert om betaling for den ekstra dag, saa vi besluttede at give gode drikkepenge til vores chauffoerer grundet god service og den ekstra dag, men da Huy havde faaet sine tips bedte han om pengene for den sidste dag, saa der roeg der 50 $ ekstra, og jeg foelte mig en lille smule snydt.
Det var samtidig et farvel til de kendte closer vi havde hoert paa uafbrudt i 4 dage: "Get off please, slowly, slowly, SLOWLY.." "Dont hurry, take your time" "Take a picture, why not" "Beautiful".

Senere paa aftenen blev vi indkaldt til hastemoede oejeblikkeligt. Direktoeren for Dansk Studie Center underrettede os om at vores leder var blevet fyret med oejeblikkelig virkning og vi ville faa nogle nye i stedet.